Inge Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,63

Notater:

Inge Barfod tog i 1933 realeksamen fra Helsingør Latinskole, hvorefter hun i 1940 fik lærerindeeksamen fra Haderslev Seminarium. Hun er senere blevet overlærer.

Inge blev gift med Aage Berg [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: XVI,77

Notater:

Rud Skak Barfod fik præliminæreksamen fra Frederiksborg Skole og blev derefter landvæsenselev og i 1897 forvalter på Kristianslund ved Bogense. Her var han dog blot et år, idet han i 1898 blev forvalter på Lundgård ved Brobyværk. I 1899 måtte han ind som soldat, men blev derefter i 1900 bestyrer af Lundegaard indtil 1902, da han ansattes som forvalter på Viborggaard ved Herlufmagle. Fra 1903 til 1905 var han på Thomasminde ved Hinnerup og siden fra 1905 til 1915 bestyrer af Laugsgaard ved Harløse ikke langt fra Skævinge i Nordsjælland. Han købte da Harløsegård ved Hillerød og blev ret sent gift, - i 1915. 1915-16 var han inspektør på Kjærup ved Ringsted og i 1916 solgte han Harløsegaard og købte i stedet Hvidesten og Toftehavegaard i Lillerød samt Engesyn i Grimstrup, som han ejede indtil 1917. Den 1. april 1918 forpagtede han Hellebæk Ladegaard indtil 1953, og fra 1926 til 1946 havde han desuden Borsholmegaard og Havegaard ved Hornbæk i forpagtning og boede på Havegaard fra den 1. april 1928 til 1. april 1946, hvorefter han atter flyttede tilbage til Hellebækgaard.

Fra 1930 til 1947 var han formand for mejeriet Enighedens Leverandørforening og i samme tidsrum medlem af Københavns Mælkenoteringsudvalg. 1930 til 1950 var han desuden formand for NØ-Sjællands Tolvmandsforening og fra 1930 ligeledes formand for Understøttelsesforeningen for trængende fhv. landmænd på Sjælland. Fra 1940 til 1953 var han formand for repræsentantskabet af Kreaturforsikringen og formand for Skævinge Hørskætteri A/S fra dets start i 1941, indtil det i 1945 overgik til et andelsforetagende foruden adskillige andre offentlige tillidserhverv.

I 1953 afstod han forpagtningen af Hellebækgaard og slog sig ned i Snekkersten, hvor både han og hans kone døde. De havde tre børn (XVII,63-65)

Rud blev gift med Catinka Mathilde Margrethe Traugott Schwensen den 16 nov. 1915 i Frederikskirken. Catinka (datter af Holger Fangel Schwensen og Anna Hilda Karoline Hilligsøe) blev født den 9 nov. 1895 i Skovbøllegård ved Nakskov; døde den 20 okt. 1981 i Snekkersten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XV,44

Notater:

Gustav Oluf Valdemar Barfod blev student fra Borgerdydskolen i København og underviste i et par år i Maribos skole og i forskellige mindre pigeskoler, før han den 29/6 1875 blev cand.theol. I et halvt års tid underviste han i Maribos skole indtil den 1/2 1876, idet han den 15/2 blev personel kapellan i Karlebo. Den 10/9 1879 blev han sognepræst til Nørre Snede og Ejstrup og den 10/5 1884 sognepræst til Skævinge og Gørløse. Den 15/4 1902 blev han provst for Strø og Holbo herreder, og udnævntes den 7/7 1909 til Ridder af Dannebrog. Han var en dygtig og nidkær præst, som gik meget op i sin præstegerning, og desuden har han udført en litterær virksomhed ved at få sine prædikener trykt i forskellige kirkelige blade og bl.a. til bladet "Hindholm" samt fået trykt nogle optegnelser om sine forældre i et mindre oplag til slægt og venner. Han havde 9 børn (XVI,77-85).

Gustav blev gift med Gertrud Petronelle Edle Tagea Schack den 12 jun. 1877 i København. Gertrud (datter af Marcus Andreas Tage Schack og Hilleborg Marie f. Bruun) blev født den 21 jul. 1850 i Ring ved Horsens; døde den 11 mar. 1906 i Skævinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Holger Fangel Schwensen var proprietær.

Holger blev gift med Anna Hilda Karoline Hilligsøe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,29

Notater:

Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet.

Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster.

Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted.

Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen.

Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud."

"Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold."

I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst.

Peter blev gift med Elisa Catinka Petrea Ringsted den 11 jul. 1840 i Helligåndskirken i København. Elisa (datter af Jens Peter Ringsted og Inger Tofte Fischer) blev født den 1 okt. 1812 i København; døde den 2 feb. 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Elisa Catinka Petrea Ringsted var fuld af begejstring og fantasi og har muligvis fået disse egenskaber udviklet under opholdet på Charlottenborg, hvor hendes far boede. Thorvaldsen havde også dengang sit atalier her, og han var en stor børneven. Det hændte således ikke sjældent, at han, når han skulle i gang med sit arbejde, kom ind til forvalteren og bad om lille Katinka måtte komme in d til ham. Hun kunne da sidde og undeholde ham, mens han modellerede. Engang måtte hun også hjælpe Thorvaldsen med at underholde den lille prins Frederik (senere Frederik VII), da han skulle modelleres, men som ikke holdt meget af at sidde roligt.

Notater:

Marcus andreas Tage Schack var sognepræst og dr. phil.

Marcus blev gift med Hilleborg Marie f. Bruun. [Gruppeskema] [Familietavle]