Christen Thomsen Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Professor på Landbohøjskolen
• Referencenummer: XIV,61

Notater:

(XIV,61) Undervistes først hjemme af private lærere, men kom 1827 i Vordingborg Latinskole og blev student herfra 1832. I 1835 blev han cand. pharm. med Laud og i 1839 cand. polyt. i anvendt naturvidenskab. Han var i vinterhalvårene 1839-40 og 1841-42 i Berlin og om sommeren 1840 i Wien samt fra oktober 1840 til august 1841 i Paris og besøgte Norditalien, Schweiz, England, Holland og Belgien, hvor han især studerede kemi, mineralogi og spiritusfabrikation. Han blev på H. C. Ørsteds anbefaling optaget i Pelouzes privatlaboratorium i Paris, men vendte hjem i 1842 på grund af efterretninger om sin fars betænkelige sundhedstilstand. Han gav først privat undervisning i teoretisk og praktisk kemi og udgav i 1843 en oversættelse og bearbejdelse af Pistorius: "Vejledning til Brændevinsbrænderi". I 1844-46 var han alumne på Borchs Kollegium og begyndte allerede i 1844 at holde offentlige forelæsninger over agerdyrkningskemi, i de første år for Det kgl. Landhusholdningsselskab og senere for egen regning. I 1844 vandt han præmien for en af Det kgl. Videnskabernes Selskab for det Classenske Legat udsat prisopgave: "Årsagerne til den brændte Lers gavnlige Virkning paa Vegationen". 1845 blev han docent i kemi og fysik ved Den kgl. Veterinærskole på Christianshavn. 1845 til 1858 var han medlem af Landhusholdningsselskabets kunstkommission og fra den 2/6 1850 til 1858 var han konstitueret lektor ved Veterinærskolen og tillige 1850 til 1859 lærer i kemi ved Den kgl. militære Højskole og bestyrer af dennes øvelseslaboratorium. I 1851 udgav han "Den rene Krystallografis Hovedtræk" og fra 1/7 1851 til 1889 var han medlem af det veterinære sundhedsråd. I 1853 skete der en eksplosion i Den militære Højskoles øvelseslaboratorium ved et fra ældre tid henstående glas med ukendt indhold. Han såredes, og selvom han beholdt sit syn, forvandt han aldrig følgerne helt. Den24/8 1858 til den 22/8 1887 var han lektor i kemi og farmaci ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og havde forinden udarbejdet planen for det derværende kemiske laboratorium, hvorfor han i 1856 besøgte de nyere laboratorier i Tyskland og i 1863 udgav han "Lærebog i analytisk Kemi" (2. udg. 1880). Han holdt i disse år, på foranledning af Den danske Apotekerforening, offentlige forelæsninger over farmaceytisk kemi og ligeledes for Selskabet for Naturlærens Udbredelse og udgav i bl.a. i årene 1858, 1863, 1867, 1870 og 1877 Jonstons bog "Catechismus i Agerdyrkningskemi og Jordbundslære". 1863-70 var han medlem af forsteksamenskommissionen og den 22/12 1865 blev han medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab og den 22/1 udnævntes han til Ridder af Dannebrog. Den 25/9 1876 til 1889 var han medlem af Carlsbergsfondets direktion og af bestyrelsen for Carlsberglaboratoriet samt 1887 formand for direktionen. 1877 blev han dr. med. honoris causa ved Uppsala Universitets 400 års jubilæum og han udgav 1878 "De organiske Stoffers kvalitative Analyse". Den 21/12 1878 blev han Dannebrogsmand og den 14/5 1887 æresmedlem af Danmarks Apotekerforening og Kommandør af Dannebrog. I Biografisk Leksikon står der: "Som lærer ved Veterinær- og Landbohøjskolen fik Barfoed den største betydning for udviklingen af den danske dyrlæge- og landbostand. Hans forelæsninger var klare og letfattelige, selv for tilhørere med små forkundskaber og de ledsagende forsøg instruktive og vel gennemførte. Eleverne nærede stor tillid til ham, en tillid, der var grundet på respekt for den dygtighed og omsorg, hvormed han varetog såvel sine lærerpligter som elevernes interesser. Hans værk om de organiske stoffers kvalitative analyse er enestående i den kemiske litteratur, såvel i Danmark som i udlandet". Begge hans lærebøger var indtil begyndelsen af 1900-tallet de eneste anvendte lærebøger i kemisk analyse hér i landet. Han skrev også en del videnskabelige meddelelser i "Tidsskrift for Fysik og Kemi", i Videnskabernes Selskabs skrifter og oversigter, "Journal für praktische Chemie", i "Zeitschrift für analytische Chemie" samt skrev flere andre vigtige artikler bl.a. i "Farmaciens Historie i Danmark". Han døde efter et langt sygeleje 30/4 1889 i København og begravedes på Holmens Kirkegård. Har tre børn.

Christen blev gift med Elise Petrine Hedvig Mathilde Viborg den 30 okt. 1846 i København. Elise (datter af Erik Nissen Viborg og Anna Charlotte Amalie f. Nielsen) blev født den 13 mar. 1817 i København; døde den 13 jan. 1897 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Erik Christian Nissen Barfoed blev født den 6 dec. 1847; døde den 9 maj 1935.
2. Anna Cathrine Barfoed blev født den 11 maj 1849 i København.
3. Charlotte Amalie Barfoed blev født den 24 aug. 1852 i København; døde i i Blev en halv dag gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XIII,37

Notater:

(XIII,37) Var 1798 til maj 1804 på Svendborg Løve Apotek. Den 2/10 1804 blev han cand. pharm. og provisor på Bogense Apotak som han i 1808 købte for 1000 rdl. og indrettede det på Algade, hvor han den 16/12 1809 fik skøde på ejendommen, som han to dage senere skødede til sin efterfølger. Den 19/1 1810 blev han apoteker hér, men fik den 24/3 bevillingen kasseret. Dagen før, den 23/3 1810, var han blevet gift med Anneke Cathrine Laurberg. Han flyttede da til Stege, hvor han den 21/4 1810 købte apoteket for !0.000 rdl., og han var hér til han solgte det igen i 1842 for 30.000 rdl. Han blev imidlertid boende en tid og drev alvsbrug med undtagelse af 1844, da han var i København. I 1854-56 var han valgt til voldgiftsmand for afløsningen af husmænds pligtarbejde. Hos ham boede en længere tid en del af hans søstres mange børn, der i en tidlig alder var blevet forældreløse og var i trængende kår. Han havde tre børn.

Erik blev gift med Anneke Cathrine f. Laurberg den 23 mar. 1810. Anneke (datter af Laurits Laurberg og Ellen Cathrine f. Hatting) blev født den 2 jan. 1789 i Svendborg; døde den 11 nov. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af told- og konsumptionskasserer Laurits Laurberg og Ellen Cathrine f. Hatting. Hun havde tre børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,30

Notater:

(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).

Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræst til Ry Johannes Hoyer og Maren f. von Essen; som enke ernærede hun sig og sine døtre ved at sy for enkedronningen (formentlig Sophie Magdalene (1700-1770) gift med Christian 6.). Hun var alvorlig og religiøs, men en øm og omhyggelig moder, der holdt sine børn til daglig bibellæsning. I sit sidste leveår var hun svag på sjæl og legeme og havde kun få lyse øjeblikke. En søndag morgen, den 10/3 1793, listede hun sig sagte op af sengen og fandt sin død i havets bølger. Hun fik seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Told- og konsumptionskasserer

Laurits blev gift med Ellen Cathrine f. Hatting. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,8
• Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

Notater:

(XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
han lader hjerteglad, fra jyderne han går
til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
kan få udvalgt til at forsukre dagene,
som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
Hvad kan du bedre få end dyd?
Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Døbt: 22 jun. 1707, Kalundborg

Notater:

Allered to dage efter hendes mands begravelse i 1743 stillede en kreditor og forlangte 185 rdl., og hun flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde (se under hendes mands biografi). Havde otte børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst til Ry

Johannes blev gift med Maren f. von Essen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Syerske for enkedronningen