Cathrine Elisabeth Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,52

Notater:

Hendes mor døde en uge efter hendes fødsel. Var fra maj til november 1854 husjomfru hos forpagter Møller til Lundegaard, der ved hendes afsked i skudsmålsbogen skrev: "at hun stedse vil være i kjær Erindring hos enhver, som i den Tid har været her og at hele min Familie kun beklager, at skulle skilles fra hende". Adskillelsen har dog næppe været langvarig, for den 5/5 1856 blev hun gift med sønnen i huset.

Cathrine blev gift med Laurits Langhoff Møller den 5 maj 1856. Laurits (søn af Christian Møller og Cathrine Hedvig f. Hvalsøe) blev født den 25 nov. 1826 i Lundegård, Nørre Broby, Sallinge, Svendborg; døde den 16 feb. 1895 i Sankt Knuds, Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Cathrine Elisabeth Haugsted den 21 dec. 1827. Cathrine (datter af Niels Henrik Haugsted og Johanne Kirstine f. Faaborg) blev født den 23 sep. 1807 i Juelskov; døde den 24 okt. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af godsejer til Juelskov og Søbo Niels Henrik Haugsted og Johanne Kirstine f. Faaborg. Døde et år efter brylluppet og en uge efter hun havde fået en datter.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,30

Notater:

(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).

Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræst til Ry Johannes Hoyer og Maren f. von Essen; som enke ernærede hun sig og sine døtre ved at sy for enkedronningen (formentlig Sophie Magdalene (1700-1770) gift med Christian 6.). Hun var alvorlig og religiøs, men en øm og omhyggelig moder, der holdt sine børn til daglig bibellæsning. I sit sidste leveår var hun svag på sjæl og legeme og havde kun få lyse øjeblikke. En søndag morgen, den 10/3 1793, listede hun sig sagte op af sengen og fandt sin død i havets bølger. Hun fik seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, godsejer til Juelskov og Søbo

Niels blev gift med Johanne Kirstine f. Faaborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,8
• Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

Notater:

(XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
han lader hjerteglad, fra jyderne han går
til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
kan få udvalgt til at forsukre dagene,
som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
Hvad kan du bedre få end dyd?
Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Døbt: 22 jun. 1707, Kalundborg

Notater:

Allered to dage efter hendes mands begravelse i 1743 stillede en kreditor og forlangte 185 rdl., og hun flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde (se under hendes mands biografi). Havde otte børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst til Ry

Johannes blev gift med Maren f. von Essen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Syerske for enkedronningen