Elisabeth Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,42

Elisabeth blev gift med Hans Christian Engelsen den 9 nov. 1923 i Immanuelskirken, og blev skilt den 21 aug. 1935. Hans (søn af Karl Engelsen og Anna Elisabeth f. Schultz) blev født den 13 dec. 1898. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Kay Secher-Madsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,58

Notater:

Olaf Ostenfeld Barfod tog i 1888 1. del af Artium. I 1891 blev han boghandlerlærling hos Karl Schønberg og 1895 medhjælper her. Den 1/1 1898 overtog han firmaet som Olaf O. Barfod & Co. og købte den 30/8 1898 N.M. Kjærs Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. Den 4/7 1901 fik han borgerskab som grosserer og købte den 9/7 1901 danske Bog- og Papirhandleres Forlag "Papirlageret", hvorefter han solgte boghandelen den 31/12 1902 af hensyn til forlaget, som han drev indtil den 1/10 1919, da han solgte det. Den 12/4 1905 købte han endvidere F.V. Backhausens Forlag af blanketter og skemaer samt protokoller til embedsbrug. I 1903 skrev han og fik udgivet "To biografiske skizzer". Han var forlægger fra 1898 til 1900 for ugebladet "Vor Tid" i hvis redaktion han ofte deltog og stiftede i 1908 Foreningen mod smudspressen og skrev iøvrigt talrige afhandlinger og artikler i tidsskrifter om Dr. med. H.P. Barfods 70 års Fødselsdag".

Den 25/10 1909 blev han Ridder af Dannebrog og i årene 1916 til 1920 var han medlem af Ordrup menighedsråd samt fra 1918 til 1928 hovedkasserer for landsindsamlingen for Taksigelseskirken, medlem af Kirkefondets komite for praktiske sager samt af udvalget for menighedskonventer af 1801 og af bestyrelsen for Frederik Neergaard Meyers legat. Desuden var han forretninskyndig rådgiver for den danske Santalmissionsforening og formand for Foreningen til fassige Konfirmanders opklædning. I 1920 knyttedes han til G.E.C.GadsForlag, hvor det især var den kirkelige litteratur, der optog ham. Han blev Dannebrogsmand den 27/12 1928. I 1939 måtte han af helbredshensyn trække sig tilbage fra sin virksomhed. De havde 3 børn (XVII,42-44).

Olaf blev gift med Margit Bech den 20 okt. 1899 i Immanuelkirken på Frederiksberg. Margit (datter af Peter Frederik Bech og Elisabeth Marie Rønneberg) blev født den 24 apr. 1878 i Frederiksberg; blev døbt den 30 maj 1878 i Vartov kirke; døde den 16 jan. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,34

Notater:

Hans Peter Gote Birkedal Barfoed blev student privat efter forberedelse på Dahl og Nansens Kursus i 1863. Han blev lægestuderende og meldte sig som sådan under krigen 1864 som frivillig,hvor han gjorde tjeneste på lazarettet på Frederiksberg Slot. Den 28/6 1866 blev han reservelæge i hæren og i sommeren 1870 bestod han sin eksamen som cand.med.

Den 16/9 1870 blev han sessionslæge i 1. udskrivningskreds og i 1871 kandidat ved Almindeligt Hospital og ved Diakonisse-hospitalet, og fra 1871 til 1921 praktiserede han som læge på Frederiksberg. Her fik han en omfattende praksis og var navnlig i sine yngre dage en meget søgt fødselshjælper. Fra den 1. maj 1871 gjorde han tjeneste som læge ved elevskolen og officersskolen på Frederiksberg, men fra 14/9 1871 var han atter sessionslæge og blev hjemsendt den 30/4 1874. Han var i årene 1871-72 tillige læge ved borgervæbningen.

Fra maj 1874 til oktober 1876 var han læge ved den kommunale vaccinationsanstalt på Vesterbro og fra 1874 til juni 1878 bestyrer af poliklinikken for vanføre og lemlæstede børn. Derefter blev han ansat som læge ved Puggaards Børnehjem fra 1878 til 1916, Børnehjemmet på Vodroffsvej og ved Lindevangshjemmet for straffede piger. 1882 til 1912 var han udgiver og hovedredaktør af "Nordisk Lommebog for Læger" og i 1884 medstifter af "Selvbeskatningen til Fædrelandets Forsvar". Den 31/10 1885 blev han overlæge ved Kongens Livjægerkorps og den 7. maj 1894 dr.med. på en afhandling om gigtfeberens optræden og udbredelse i Danmark. Han var allerede da blevet udmærket den 15/11 1888 som Ridder af Dannebrog, den 6/1 1901 med den svenske Vasaorden og den 28/11 1903 med den norske St. Olavsorden.

I 1903 var han stifter af studierejser til nordiske kursteder. "Skønt han var en omhyggelig og kyndig læge og menneskekærlig i al sin gerning, er det som historisk forfatter, han mest vil mindes. Fra sit hjem fik han i arv en brændende kærlighed til historie". Han udgav allerede i 1864 "Kong Frederik VII.s Sangkrønike", der er et udvalg af digte til kongen i hans regeringstid og ved hans død. Siden udgav han i 1886 "Digte til Christian IX" og "Grundlovssange" og et tobindsværk "Kong Christian IX" blev udgivet 1888 og 1906.

I 1908 var han ophavsmand til forsvarsadressen og blev samme år medlem af Svenska Läkaresällskabet. Desuden var han bestyrelsesmedlem for De danske Våbenbrødres københavnsafdeling og i 1921 næstformand her. Den 12/6 1906 blev han Dannebrogsmand, og fik den 10/4 1909 Erindringsmedaillen samt den 18/10 1912 den svenske Nordstjerneorden. I 1909 fik han udgivet "Carl Hall og Forsvarssagen i 60 år" og i 1921 "Minder fra et langt liv". Som gammel mand udsendte han, der fra sin ungdom havde sit åndelige hjemsted i grundtvigske kredse, 6 bind "Minder fra grundtvigske Hjem" (1921-26) skrevne af forskellige mennesker indenfor disse kredse og ydede derved et værdifuldt bidrag til den grundtvigske retnings indre historie. Værket blev fortsat delvis på grundlag af Barfoeds forarbejder med 4 bind af Holger Begtrup i 1927 til 1930. De havde 7 børn (XVI,57-63).

Hans blev gift med Nielsmine Ostenfeld den 4 sep. 1868 i København. Nielsmine (datter af Peder Kristensen og Ane Kristine Andersdatter) blev født den 13 jul. 1841; døde den 7 mar. 1914 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Adopteret: 17 apr. 1855

Notater:

Nielsmine (kaldet Mine) blev adopteret ifølge kgl. bevilling af prokurator Laurids Ostenfeld, der var proprietær på Christianslund ved Randers og Dorthea Kirstine f. Dinesen.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Grosserer

Notater:

Kontorist i firmaet F. T. Adolphs Enke, derefter i Skotland, Norge og Spanien.
18. okt 1870 grosserer i København.
1871 associé i firmaet Jørgen Bech & Sønner.

Peter blev gift med Elisabeth Marie Rønneberg den 19 apr. 1873 i Aalesund, Norge?. Elisabeth (datter af Rasmus Gerhard Rønneberg og Anne Margrethe Holmboe) blev født den 19 apr. 1853 i Aalesund, Norge?; døde den 13 jun. 1907 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,28

Notater:

Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge.

På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

De havde seks børn (XV,34-39).

Poul blev gift med Emilie Birkedal den 11 sep. 1841. Emilie (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum) blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen; døde den 3 okt. 1897 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård. Gravsted eksisterer 2008:
http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederikbarfod

Peder blev gift med Ane Kristine Andersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tobaksfabrikant i København

Notater:

28 feb 1835 tobaksfabrikant. Associé i Huset Jørgen Bech & Sønner. 25. sep. 1862 grosserer på Færøerne.

Jørgen blev gift med Johanne Frederikke Vilhelmine Holm den 17 mar. 1843 i København. Johanne (datter af Jørgen Nis Holm og Vilhelmine Augusta Meyer) blev født den 2 okt 1823 i Leibøllegård, Langeland; døde den 19 jan. 1853 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand

Rasmus blev gift med Anne Margrethe Holmboe. [Gruppeskema] [Familietavle]