Aviaja Barfod

Familie/Ægtefælle/Partner: Peter Ingemann. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,57

Notater:

Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder.

I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq.

Bjørn blev gift med Nuka Asiarpa Lund den 31 dec. 1943 i Vor Frelsers Kirke i København. Nuka (datter af Jacob Henning Henrik Lund og Malene Karoline f. Egede) blev født den 24 nov. 1918 i Narssak i Grønland; døde den 29 jan. 1998. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Nuka Asiarpa Lund var kommet til Danmark 1938 og havde her gennemgået kursus i vævning.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,71

Notater:

Thorkild Barfred Barfod tog præliminæreksamen i Aarup 1904, hvorefter han blev student i Odense 1907 og stud.phil. 1908. Han studerede først teologi og siden medicin, og opholdt sig i 1910 syv måneder i Spanien. I 1911 kom han i boghandlerlære og debuterede samme år med "Andalusiske digte", "Kvindekys og "Anden gift" samt "Illusion". Han blev 1912-13 journalist ved Horsens Avis, og fik i 1913 udgivet "Hedt blod" og "Den grå sko". I 1915 blev han redaktionssekretær ved Illustreret Tidende og hans følgende digte var "Små kalamiteter" i 1915 og "Lille frøken Ilse" i 1916, og mens han i 1917-18 var redaktør "Sort på hvidt" fik han udgivet "Det evige forår" i 1917 og "Afdøde W. Schouwsen" og "Villa Tangloppen" i 1918. Han blev gift i 1914 med sin kusine Edith Barfod.

1919-20 var hen medarbejder ved Fyns Venstreblad og tildeltes 1919 Carl Møllers forfatterleget og fik samme år udgivet "Jordens børn" og "Spot og spe". Derefter blev han i 1920-21 ansat ved Berlingske Tidende og fik 1920 publiceret "Bobler" og "Jul i præstegaarden" samt i 1921"Snefnug" og "Den blaa sommerfugl". 1922-24 var han ansat ved bladet "København" og fik i 1923 udgivet "Drømmen om den blaa sommerfugt" samt 1924 "En hjærtefejl". 1925-27 kom han til de Ferslewske blade og fik i denne tid udgivet "Livets musik" 1925, hvorefter han blev litteratur- og teateranmelder ved "Morgenbladet" 1928-30. Han udgav 1929 "Stjernen i mulmet" og blev 1933 redaktør i "O.M.", Skandinavisk Blad for moderne Okkultisme. Han var medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse 1920-26 og 1930-31, og skrev i øvrigt under pseudonymet Edith Egedal to bøger, "Ediths forvandlinger" 1921 og "Ediths lyksaligheder" 1923.

I 1939 udgav han "To mænd snakker sammen", men krigstiden ændrede hans forhold, idet han 1940-45 var ansat ved det nazistiske blad "Fædrelandet". Hans sidste arbejder "Jorden og stjernerne" kom i 1944 og "Solhverv" i 1946. De har tre børn (XVII,56-58)

Torkil blev gift med Edith Barfod den 12 maj 1914 i Frederikskirken i København. Edith (datter af Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod og Beate Ferdinandine f. Winther) blev født den 4 jul. 1886 i Svendborg; døde den 11 aug. 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,75

Notater:

Edith Barfod er uddannet som violinistinde, hvorefter hun optrådte ved forskellige koncerter. De har 3 børn (XVII,56-58).

Notater:

Jacob Henning Henrik Lund var Grønlands nationaldigter og pastor.

Jacob blev gift med Malene Karoline f. Egede. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,36

Notater:

Student fra Schneekloths Skole i 1867. Den 23. juni 1873 blev han cand. theol. og oprettede den 2.9.1873 Frederiksberg Højere Pigeskole, som han imidlertid solgte den 18.12.1877. Samtidig var han fra 1875 til 1877 uordineret medhjælper hos pastor C.I. Brandt ved Vartov Kirke. Den 17.11.1877 blev han personlig kapellan i Reerslev og Ruds Vedby og ordinere den 21.11.
Den 26.7.1874 blev han gift i Køge med Anna Marie Barfred, der var født i Køge den 18.7.1850 som datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge. Hun gik på N. Zahles privatlærerindekursus 1865-66 og var lærerinde på Lolland 1867-68, hvorefter hun oprettede privatundervisning for piger i sit hjem i Køge. Efter sit bryllup deltog hun i inspektion og undervisning i Frederiksberg højere Pigeskole.
I 1881 oprettede han som den anden på landet en sygeplejeforening i Ruds Vedby, men blev den 30.3.1881 sogenpræst til Flade og Sønder Draaby, hvor han i 1883 stiftede en sognesparekasse, men han måtte imidlertid på grund af sygdom søge forflyttelse herfra til en mildere egn og blev den 2.2.1884 sognepræst til Hjørlunde og kom den 27.12.1900 til Gelsted og Rørup.
I Gelsted oprettede han en sygeplejeforening og virkede på Fyn og Jylland flere steder for lignende foreningers dannelse. Både i 1885, 1897 og i 1910 afslog han tilbud om provstestillinger. Den 16.10.1911 var han medstifter af Kirkeligt Landsforbund af 1911 og forblev medlem af hovedbestyrelsen indtil 1920, da han af helbredshensyn trak sig tilbage. I maj 1919 var han medstifter af Centralforeningen for Sygeplejevirksomheder udenfor København og idtil oktoer 1926 medlem af hovedbestyrelsen. Desuden var han i flere år formand for Sønderjysk forening for Frederikssund og Omegn, i 1910 formand for Sønderjysk Forening for Aarup og Omegn og i 1921 blev han æresmedlem af Centralforeningen af Sygeplejevirksomheder udenfor København.
Han har skrevet mange artikler angående kirkelige spørgsmål samt en del digte og fik endvidere udgivet "Malthe Konrad Bruun" i 1871, "Fire foredrag med babtistsekten Adventisterne" i 1879, "Luther og Grundtvig" et lejlighedsskrift i 1881 samat "Kristelig Lærebog" i 1890 med 2. udg. i 1898 og "Den tålsomme Folkekirke" i 1912.
Den 1.7.1916 tog han sin afsked og bosatte sig i Køge indtil han i 1920 flyttede til Urup ved Horsens og den 1.5.1922 til Farum, hvor han i 1924 fejrede guldbrullup i Villa Rosendal. Han var medvirkende ved stiftelse af en slægtsforening ved en sammenkomst den 18.9.1920 og på grundlag af egne og sin fars slægtsforskning fik han i 1925 udgivet slægtsbogen "Stamtavle over Slægten Barfod-Barfood-Barfoed fra 1455 til 1925". Hans kone døde den 20.3.1926 i Farum og han den 14.1.1928. De havde ni børn. (XVI,64-72).

Nikolaj blev gift med Anna Marie Barfred den 26 jul. 1874 i Køge. Anna (datter af Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth Winge) blev født den 18 jul. 1850 i Køge; blev døbt den 25 sep. 1850 i Skt. Nikolaj Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt; døde den 20 mar. 1926 i Farum; blev begravet den 25 mar. 1926 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand i Køge Adolf Andreas Barfred og Margrethe Elisabeth f. Winge.

Begravet:
Hendes mand forestod selv bisættelsen.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,37

Notater:

Ludvig Harbo Gote Birkedal Barfod tog 1. del af studentereksamen i 1867 og var et par år elev af Gebauer i klaver og teori og spillede violincel hos Rüdinger, fra januar 1870 indtil december 1872 var han elev på Musikkonservatoriet, hvor han havde Gade, Hartmann, Gebauer, Helsted og Neupert som lærere. I 1873 blev han organist ved Metodistkirken i Rigensgade i København og samtidig ved Garnisons Sygehus. I 1877 blev han organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg og tillige musiklærer og koncertgiver der.

Da Frederikskirken i København (Marmorkirken) indviedes i 1894, blev han organist her indtil den 31/12 1925. 1909 blev han tillige musikanmelder ved "Kristeligt Dagblad" og fra 1906 til 1932 var han leder af Københavns Organistskole. Han var i en periode en søgt lærer, der desuden underviste i orgelspil og teori ved Wilhelm Maltheson-Hansens Musikkonservatorium og ved Statens lærerkursus. I 1903 rejste han for det Ancherske Legat i Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Han har iøvrigt udgivet en del kompositioner især af pædagogisk natur, pedalstudier, etuder, harmoniumskole og desuden karakterstykker, sonate, fantasi for orgel, sørgemusik og sange. I 1912 fik han opfordring af biskopperne til at samle og udgive alt, hvad der blev benyttet af melodier i danske kirker og ved kirkelige møder, hvorved fremkom "Menighedens Melodier" I-II i 1914-15 med en 2. udg. i 1920. Den 3/6 1914 blev han Ridder af Dannebrog. Efter hans død boede hans enke hos sin ældste datter. De havde 3 børn (XVI,73-75).

Ludvig blev gift med Beate Ferdinandine f. Winther den 10 nov. 1877 i Frederiksberg. Beate (datter af Johan Wilhelm Egternach Winther og Christine Ferdinandine f. Klagenberg) blev født den 16 sep. 1854 i København; døde den 11 jan. 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]