Edel Dorthea Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,2

Notater:

Edle Dorthea barfoed blev gift meget mod sin vilje. Hun sagde, hun elskede en officer, og hun skal have erklæret, at hendes mand da heller aldrig skulle få en glad dag, så længe han levede. Tilsyneladende holdt hun ord, thi Smith ansøgte til sidst efter 20 års ægteskab kongen om at få hende indespærret, hvorefter Frederik V i en skrivelse til biskop Peder Hersleb resolverede: "Ved indkommen Memorial haver Sognepræsten i vor købstad Holbeck, Mag. Peter Smith for Os allerunderdanigst klagelig andraget, hvorledes hans Hustru Edel Dorthea Barfod er forfalden ej allene til så yderlig drukkenskab, at hun ikke nogen Dag eller Uge er ædru, men endog til et så uregerlig Sind og foragtelig og uchristelig Levemaade, at hun spolerer Huset med at slå Vinduer og Døre med andet i Huset i støkker, opbrekker i hans Fraværelse hans Skriver Chatol og forkommer hans papirer, samt begegner hans Børn og Folk med Skjeldsord, Hug og Slag, så at han for hans Hus og Embeds Fred, og ikke at exponere Liv og Velfærd, da hun daglig truer med Ulykke, er bleven nødtvungen at lade hende indeslutte og arrestere - - - Så giver vi Eder hermed tilkende, at Vi allernådigst have fundet for godt at formeddelte Mag. Peder Smiths Hustru skal i Pesthuset indsættes - - - og at Vi derhos ville have befalet, at hun om hun ikke i et års tid bedrer sig, hun derefter indsættes i Børnehuset til strengere Ave og Arbejde". sign på Fredensborg Slot den 18. juli 1755.
Pesthuset brugtes som en art galehus til indespærring, mens Børnehuset tillige var en straffeanstalt, men vi ved ikke hvorledes det gik for Edle Dorthea og det er usikkert, om hun nogensinde kom i Pesthuset. Omkostningerne, som præsten skulle betale, har muligvis været for store, og det er i hvert tilfælde sikkert, at hun var i hjemmet, da hendes søn Troels skulle ordineres til præst. Da tog hun nemilg en ny saks og afklippede alt hans hår og satte ham en pudret præsteparyk på hovedet. Saksen og håret gemte hun på lofter, hvor begge dele blev fundet, da gården mange år senere blev nedrevet. Det var et ulykkeligt hjem, hvor der opvoksede 9 børn.

Edel blev gift med Peter Troelsen Smith den 10 aug. 1735. Peter (søn af Troels Smith og Ellen Kaasbøll) blev født den 10 aug. 1707. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kaptajn, gårdejer
• Referencenummer: XI,5
• Døbt: 28 nov. 1688, Rolsted sogn

Notater:

Claus Barfod blev i 1707 korporal og den 20/2 1712 blev han fendrik ved det fynske nationale infanteriregiment Ditlev Holstein. Den 18/11 1712 blev han sekondløjtnant ved samme regiment i Fredericia, og i 1714 blev han her gift med Christine Cirtzau, hvis far var sognepræst ved Michaelis kirke i Fredericia. Han blev forflyttet til København i 1716, da han den 7/9 blev garnisonsadjudant her. Vi ved, at han i 1719 boede i Anthonistræde 23, og i november 1722 blev han karakteriseret kaptajn, og i 1725 ejede han en gård i Gothersgade 173, der var et grundmuret hus i 2 etager med frontespice. Ulykkeligvis døde hans kone og blev begravet i 1726 ved Københavns Garnisonskirke. Han giftede sig igen i 1727. Selvom han efter den store brand i København i 1728 fik 10 års frihed for indkvartering i gården i Gothersgade flyttede han bort, da han den 10/4 1730 blev virkelig kaptajn ved det nordsjællandske infanteri regiment i Holbæk indtil korpsets reduktion i 1731. Han var da flyttet herud, idet han 1729 havde forpagtet Eriksholm og samme år købte han på auktion efter kommerceråd Chr. Hellegaard holbækgård med Merløse kirke for 3000 daler, men kirken solgte han dog igen for 650 daler.
Ulykkeligvis døde hans kone i 1726, og han giftede sig igen i 1727. Også hans anden kone døde tidligt, i 1734. Han blev da gift for tredje gang i 1739. Han ejede da foruden Holbækgård også to bondegårde i Kvanløse og én i Kyndby på ialt 25 tønder og 4 skæpper hartkorn samt en jord i Holbæks marker. I Holbæk kirkebog står i året 1751, at den 8. januar stod Karen Rasmusdatter skrifte for synd mod det sjette bud og udlagde til barnefader captajn Barfod, og en måned senere ser vi, at den 19/2 udstod captajn Barfod kirkens disciplin for synd imod det sjette bud. Han har da været 62 år. Efter et ulykkestilfælde den 7/6 1759 døde han. Arvingerne fragik arv og gæld og enken flyttede til København, hvor hun boede i Store Grønnegade nr. 228, men efter at hun et år tidligere havde haft et anfald af apoplexi, faldt hun pludselig om på gaden og brækkede et lårben og døde.
Han havde ni børn med sin første kone (XII,2-10), fire børn med sin anden kone (XII,11-13 samt XII,179) og to børn med sin tredje kone (XII,14-15).

Claus blev gift med Christine Cirtzau den 24 apr. 1714 i Fredericia. Christine blev begravet den 3 sep. 1726 i Københavns Garnisonskirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: ejer af Ferridslevgård i Rolsted sogn

Hans blev gift med Edele Katrine Barfod den 12 jan. 1687 i Fraugde. Edele (datter af Claus Lauritsen Barfod og Karen Christensdatter Braad) blev født den 9 sep. 1663 i Fraugde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,6

Notater:

Ved skiftet efter Edele barfod og Hans Hansen Bolting i 1698 ses, at der var efterladt tre børn: Johan Otto Bolting, Stephen Bolting samt Claus Barfod Hansen Bolting, der imidlertid altid blot kaldte sig Claus Barfod, ligesom hans børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Får 11 børn.