Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Christen Hansen Barfoed

Mand 1730 - 1785  (55 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Christen Hansen Barfoed blev født den 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt den 19 jan. 1730 i Assens kirke (søn af Hans Pedersen og Else Cathrine Barfod); døde i aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet den 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: XII,18

    Notater:

    Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
    Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
    Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
    Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
    Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
    O, lille søde glut og yndige Christiane.
    Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
    hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
    O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
    I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
    Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
    det viser visselig min Gud og Skabermand.
    I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
    at du og ingen mer skal eje mig med rette,
    så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
    så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
    Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
    Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
    De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
    Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

    Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. dødfødt datter blev født den 5 apr. 1763 i Skalkendrup præstegård; døde den 5 apr. 1763 i Assens.
    2. dødfødt datter blev født den 14 feb. 1765 i Skalkendrup præstegård; døde den 14 feb. 1765 i Aunslev kirke.
    3. Hans Peter Barfoed blev født den 18 mar. 1766 i Sønder Onsild; døde den 15 feb. 1769 i Tirstrup.
    4. Else Cathrine Dorthea Barfoed blev født den 11 jul. 1768 i Sønder Onsild; døde den 7 feb. 1842 i Fakse præstegård.
    5. Hans Peter Barfoed blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

    Christen blev gift med Inger Kirstine Kjersgaard den 24 maj 1780. Inger (datter af Peter Kjersgaard) blev født den 16 maj 1743 i Randers; døde den 29 maj 1824 i Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]


Generation: 2

  1. 2.  Hans PedersenHans Pedersen (søn af Peder og Christine); døde den 28 mar. 1743.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Smed

    Notater:

    Efter at Hans Pedersen i 14 år havde været brugt i embedsforretninger, blev han den 26. november 1728 kongelig udnævnt borgmester i Assens og blev indsat her den 8. januar 1729. Embedet var blot af ringe indkomst, og han søgte derfor i 1730 yderligere herredsfogedstjeneste i Bogense. Da Else Cathrines stedfar Pastor Jørgen Bang døde i 1738, meddelte Hans Pedersen, at han ikke havde fået fyldest for sin kones fødrenearv, "men vel tid efter anden var blevet foræret noget bohave og sengeklæder samt høns, slagtekræ og andet, som han havde modtaget ikke alene som gave med han kæreste, da han med hende kom i ægteskab, men også i betaling for en del af hans forretninger for den salig mand i København og herudi landet, hvorom den salig mand og en del havde antegnet og takseret hans forretninger, som velbemeldte borgmester ikke tilstår siden han formener sig tredobbelt mere at have fortjent." Med sin svoger Hans Christian Bangs og enkens samtykke fik han dog udbetalt sin hustrus fædrenearv, men uden renter.
    Han døde i 1743 og blev begravet den 4. april i den nordre gang ved kordøren i Assens kirke, og han fik efter stiftamtmandens og biskoppens ordre ringning med alle klokker og frit lejersted.

    Hans blev gift med Else Cathrine Barfod den 9 dec. 1726 i København. Else (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding) blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Else Cathrine BarfodElse Cathrine Barfod blev født i 1700 (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding); døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XI,7

    Notater:

    Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
    Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
    Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
    To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
    som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
    I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
    Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
    Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
    Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
    (a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

    Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
    Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



    Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

    Børn:
    1. Truels Barfoed blev født den 18 sep. 1727; døde den 23 sep. 1727 i København.
    2. Ellen Cathrine Barfoed blev født den 26 nov. 1728 i København; døde den 16 dec. 1728 i København.
    3. 1. Christen Hansen Barfoed blev født den 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt den 19 jan. 1730 i Assens kirke; døde i aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet den 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers.
    4. Hans Christian Treven Barfoed blev født den 13 jun. 1731 i Assens; døde den 5 maj 1788 i Horsens.
    5. Christine Susanne Barfoed blev født den 27 nov. 1732 i Assens; døde den 19 mar. 1799 i Assens.
    6. Anna Catharina Barfoed blev født den 17 feb. 1734 i Assens; døde i i Avnsøgaard ved Kalundborg; blev begravet den 25 mar. 1810 i Avnsø kirkegård, Holbæk amt.
    7. Elisabeth Christina Becker Barfoed blev født den 17 mar. 1735 i Assens; blev begravet den 1 aug. 1737 i Assens kirke.
    8. Doktor Peder Barfoed blev født den 4 apr. 1736; døde den 8 nov. 1792.
    9. Else Catharina Barfoed blev født den 12 jul. 1737 i Assens; døde den 24 dec. 1819.
    10. Christian Barfoed blev født den 11 dec. 1741; døde den 15 mar. 1791 i Nakskov.
    11. Johanne Petronelle Hansdatter Barfod blev født den 7 apr. 1743 i Assens; blev døbt den 09 apr. 1743 i Assens; døde den 1 okt. 1800 i Horsens; blev begravet den 5 okt 1800 i Horsens.


Generation: 3

  1. 4.  Peder

    Peder blev gift med Christine. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Christine
    Børn:
    1. 2. Hans Pedersen døde den 28 mar. 1743.

  3. 6.  Christen Clausen BarfodChristen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665 (søn af Claus Lauritsen Barfod og Karen Christensdatter Braad); døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: X,7
    • Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

    Notater:

    (X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

    Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Karen Pedersdatter VindingKaren Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669 (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne).

    Notater:

    Fik 6 børn med Christen Barfod. Efter hans død gifter hun sig med efterfølgeren.

    Børn:
    1. Christopher Balslev Barfod blev født i MAJ 1699 i Fraugde; blev begravet den 15 maj 1705 i Fraugde.
    2. 3. Else Cathrine Barfod blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.
    3. Thomas Kingo Barfod døde i MAJ 1743; blev begravet den 20 maj 1743 i Hasle kirke.
    4. Claus Barfoed
    5. Peter Vinding Barfod blev begravet den 21 maj 1705 i Fraugde kirke.
    6. Knud Barfod blev født den 3 apr. 1706 i Fraugde; døde den 23 okt. 1761 i Nyborg; blev begravet den 28 okt. 1761 i Holmsteds gravsted i Nyborg.


Generation: 4

  1. 12.  Claus Lauritsen BarfodClaus Lauritsen Barfod blev født i 1632 (søn af Laurits Clausen Barfod og Mette Nielsdatter); døde den 26 dec. 1697 i Fraugde.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: IX,5

    Notater:

    (IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
    Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
    Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

    Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

    Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 13.  Karen Christensdatter Braad blev født cirka 1637 (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter); døde den 25 apr. 1710.

    Notater:

    Får 11 børn.

    Børn:
    1. Laurits Barfod blev begravet den 11 maj 1663.
    2. Edele Katrine Barfod blev født den 9 sep. 1663 i Fraugde.
    3. 6. Christen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665; døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.
    4. Laurits Clausen Barfod døde efter ER 1687 i Udlandet.
    5. Mette Marie Barfod blev begravet den 12 jun. 1667.
    6. Dødfødt datter blev født i 1668; blev begravet den 19 nov. 1668.
    7. Niels Clausen Barfod døde den 16 mar. 1727 i Svendborg; blev begravet i Svendborg kirkes kor.
    8. Hans Clausen Barfod døde den 27 jan. 1728 i Hvaler i Norge; blev begravet i koret i Hvaler kirke.
    9. Valborg Clausdatter Barfod blev begravet den 31 jul. 1748 i Vejstrup.
    10. Peder Clausen Barfod døde efter ER 1727.
    11. Anna Clausdatter Barfod døde efter ER 1745.

  3. 14.  Peder Jensen Vinding

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Lic. jur., Assessor i kancellikollegiet

    Peder blev gift med Susanne Hahne. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 15.  Susanne Hahne
    Børn:
    1. 7. Karen Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669.