Claus Lauritsen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Laurits Barfod blev begravet den 11 maj 1663.
2. Edele Katrine Barfod blev født den 9 sep. 1663 i Fraugde.
3. Christen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665; døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.
4. Laurits Clausen Barfod døde efter ER 1687 i Udlandet.
5. Mette Marie Barfod blev begravet den 12 jun. 1667.
6. Dødfødt datter blev født i 1668; blev begravet den 19 nov. 1668.
7. Niels Clausen Barfod døde den 16 mar. 1727 i Svendborg; blev begravet i Svendborg kirkes kor.
8. Hans Clausen Barfod døde den 27 jan. 1728 i Hvaler i Norge; blev begravet i koret i Hvaler kirke.
9. Valborg Clausdatter Barfod blev begravet den 31 jul. 1748 i Vejstrup.
10. Peder Clausen Barfod døde efter ER 1727.
11. Anna Clausdatter Barfod døde efter ER 1745.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,3

Notater:

(VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

Laurits blev gift med Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræst i Dalby Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer. Efter Laurids Barfods død giftede hun sig med efterfølgeren Peder Christensen Humble sognepræst til Hesselager, provst i Gudme herred. Hun fik fem børn med Laurids Barfdod (IX,1-5); omtalt i kap. 6 side 53 og kap. 17 side 221.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,2

Notater:

(VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).

Claus blev gift med Maren Knudsdatter. Maren (datter af Knud Hansen) døde efter 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun var muligvis datter af pastor Knud Hansen, der var hendes mands forgænger i embedet i Sneum. Se iøvrigt under mandens biografi.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Dalby

Notater:

Sognepræst i Dalby.

Niels blev gift med Maren Lauritsdatter Bremer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VI,1
• Beskæftigelse: 1574; Godsejer, herredsfoged

Notater:

SLÆGTEN I NEBEL SOGN
Nørre Nebel er stærkt knyttet til Barfod-slægten og denne var fremtrædende i sognet endnu i 1500-tallet. Det var en tid, hvor gårdene som nævnt efter Grevens Fejde og den påfølgende reformation var overtaget af kronen. Sognets beboere levede da under et fællseskab, når jorden skulle dyrkes. Det vil sige, at de nok ejede jorden, men at agerjorden var fordelt i lange, smalle strimler spredt rundt mellem andre gårdes jorder, der lå på lignende måde på byens marker, og der kunne tilmed også ligge nogle strimler på andre byers marker. I landsbyen måtte man rette sig efter de engang fastsatte bestemmelser, der kaldes "Viden" og dyrkningen blev da vedtaget på et grandestævne, og når der bestemtes omrebning, måtte man finde sig i, at få sine agre eller lodder tildelt helt andre steder end før. Nørre Nebel var i fællesskab med Præstbøl, Hundhale og Bolkær som det største fællesskab i Vester herred. Vi har ikke tal for det før end i 1688, men da omfattede fællesskabet 23 gårde med 288 tønder land og 103 tønder hartkorn. En enkelt gård i Nørre Nebel kunne således have sine agre fordelt på mellem 70 og 80 forskellige steder. Hver ager kunne endvidere være afmærket med sten for at naboen ikke skulle pløje ind på ens jord. Til gengæld var de udyrkede arealer, heder, moser, grønninger i fuldkommen fællesskab og de var værdifulde for kvæget i overdrift. Her var ingen lodder, som nogen kunne kalde sin egen. Dette fællesskab kunne dog have sine vanskeligheder, som f.eks. når nærliggende byer udvidede sig ind på dette overdrev. Således var det mellem Lønne og Nebel sogne, da sandflugten engang ødelagde store arealer i Lønne så mange blev drevet fra hus og hjem. Derfor kan det vel forklares, at de søgte at finde erstatning ved at bevæge sig mod øst ind på Nebels område, hvilket bl.a. i 1597 førte til en sag mellem de to byer (H. K. Kristensen: Nørre Nebel by og Lydom sogne, 1958, side 80-86).

(VI,1) Laurits Barfod, Jens Barfods ældste søn, overtog Storgården. Han var tingsvidne i 1564 på Vester herreds ting og anvendte her sit adelige våben ved beseglingen, og den 28. maj 1573 fik han som herredsskriver kongeligt brev på at være fri for landgilde og ægt af sin gård så længe han var herredsskriver. Det må vel være følt af ham som en art oprejsning for ham fra den tort hans far havde måttet lide efter Grevefejden. I 1574 er han endog midlertidig herredsfoged og endvidere fæstede han kongetienden af Nebel sogn, hvorfor han skulle betale et bestemt antal tønder korn i afgift. I 1579 fik han desuden lov til i stedet for at køre lange veje med kornet at betale en gl. daler for hver tønde, og hvor meget det drejede sig om, ser vi i 1584, da forpagtningsafgiften var 5 ørte rug og 12 ørte byg (der gik 24 ørtug på en mark). Endnu i 1800-tallet kunne man se hans navnetræk på skelpælene ude i engene. Laurits Barfod var en stor mand på egnen og vel den fornemste i sognet, så han kunne tillade sig at have den fornemste plads i kirken. I 1576 udsmykkes kirkestolene her med fint træskærerarbejde af Mikkel Tuesen som efterlignede de fine arkantusblade, som han havde set i Ribe. En moderne museumsmand har vurderet hans kunst således: "netop hans snitværker giver en forestilling om hvorledes bondekunstnerens grove hånd har behandlet det fine bladværk. Det bliver kantet og fladt, tungt og gnidret, men alligevel er der en sprælsk opfindsomhed i de idelige variationer af bladslyngene". Der var ikke to stole, som var ens, og foruden bladværker har han også lavet indskrifter, som på den stol, han lavede til Laurits Barfod. Her satte han denne indskrift efter oldtidsdigteren Virgil(???): "Discite justiciam moniti et non temnere Christum - 76", hvilket betyder "Lad Eder påminde, lær retfærdighed og foragt ikke Kristus 1576". Desuden fik stolen indskåret det fædrene våben. Og mens Laurits Barfods stol var den øverste til højre, så var hans kones stol den øverste til venstre i kirken, og her blev der skåret følgende: "Anne Lavrits Kvon, Anno 1576". Ingen skulle være i tvivl om, hvem der var de fornemste på egnen. De øvrige familiemedlemmer fik da plads nedefter efter hartkorn og længste giftermål (Jyske Registre d. 22/5 1573, Kancelliets Brevbøger d. 15/5 1579, og H. K. Kristensen side 35). Også i koret findes et par stole med Barfodvåben og indskrift. Laurits Barfod må være død omkring 1585 og hans kone Anne fik i 1605, efter en søns død, Nebel kongetiende i fæste. De fik syv børn (VII,1-6+25), af hvilke de to ældste, Niels og Claus, der blev præster, omtales i kap. 4 ligesom søsteren Gertrud, som giftede sig med en præst. Efter Laurits Barfods død arvede broderen Peder Barfod (VI,3) Sædding Storgård.

Laurits blev gift med Anne. Anne døde i Efter 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Får 6 børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst i Sneum (?)