Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Vitta Kristiane Barfod

Vitta Kristiane Barfod

Kvinde 1850 - 1891  (41 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Vitta Kristiane BarfodVitta Kristiane Barfod blev født 4 feb. 1850 i Næstved (datter af Peter Marius Barfod og Elisa Catinka Petrea Ringsted); døde 15 maj 1891 i København.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XV,45

    Notater:

    De havde fire sønner og to døtre.

    Vitta blev gift med Søren Kaspar Villiam Rostrup 4 apr. 1873 i Helligånd sogn, Sokkelund herred. Søren (søn af Nicolaj Peter Rostrup og Bodil Hansdatter) blev født 2 aug. 1845 i København; blev døbt 26 okt 1845 i Trinitatis sogn, Sokkelund herred; døde 7 nov. 1911; blev begravet 13 jan. 1911 i Helligånd sogn, Sokkelund herred. [Gruppeskema]

    Børn:
    1. Svend Barfod Rostrup blev født 23 feb. 1874 i Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev døbt 23 apr. 1874 i Helligånds Kirke, Sokkelund Herred; døde 13 feb. 1875 i Helligånds Sogn, Sokkelund Herred; blev begravet 19 feb. 1875 i Vester Kirkegård, Johannes Døber Sogn, København.
    2. Bodil Barfod Rostrup blev født 11 mar. 1875 i Helligånds Sogn København; blev døbt 21 apr. 1875.
    3. Egill Barfod Rostrup blev født 16 mar. 1876 i København; blev døbt 18 MAJ 1876 i Hjemmedøbt af pastor Barfod Lillelyngby. I kirken 30 JUL 1876; døde 03 aug. 1940 i Rønne; blev begravet 6 aug. 1940 i Svaneke kirkegård.
    4. Aage Barfod Rostrup blev født 5 sep. 1877; blev døbt 21 nov. 1877 i i hjemmet, i kirken 06 JUN 1878; døde 17 jan. 1946; blev begravet 22 jan. 1946 i Sokkelund.
    5. Inga Barfod Rostrup blev født 08 MAJ 1879; blev døbt 3 jun. 1879; døde 31 dec. 1896; blev begravet 6 jan. 1897 i Assistents Kirkegård.
    6. Aase Barfod Rostrup blev født 25 MAJ 1881; blev døbt 17 jun. 1881 i Sokkelund.

Generation: 2

  1. 2.  Peter Marius BarfodPeter Marius Barfod blev født 1 maj 1813 i Lyngby ved Grenå (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort); døde 2 sep. 1889.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: præst
    • Referencenummer: XIV,29

    Notater:

    Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet.

    Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster.

    Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted.

    Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen.

    Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud."

    "Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold."

    I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst.

    Peter blev gift med Elisa Catinka Petrea Ringsted 11 jul. 1840 i Helligåndskirken i København. Elisa (datter af Jens Peter Ringsted og Inger Tofte Fischer) blev født 1 okt. 1812 i København; døde 2 feb. 1889. [Gruppeskema]


  2. 3.  Elisa Catinka Petrea RingstedElisa Catinka Petrea Ringsted blev født 1 okt. 1812 i København (datter af Jens Peter Ringsted og Inger Tofte Fischer); døde 2 feb. 1889.

    Notater:

    Elisa Catinka Petrea Ringsted var fuld af begejstring og fantasi og har muligvis fået disse egenskaber udviklet under opholdet på Charlottenborg, hvor hendes far boede. Thorvaldsen havde også dengang sit atalier her, og han var en stor børneven. Det hændte således ikke sjældent, at han, når han skulle i gang med sit arbejde, kom ind til forvalteren og bad om lille Katinka måtte komme in d til ham. Hun kunne da sidde og undeholde ham, mens han modellerede. Engang måtte hun også hjælpe Thorvaldsen med at underholde den lille prins Frederik (senere Frederik VII), da han skulle modelleres, men som ikke holdt meget af at sidde roligt.

    Børn:
    1. Inger Marie Barfod blev født 13 maj 1841 i Fakse.
    2. Hans Peder Faxe Barfod blev født 3 nov. 1842 i Fakse; døde 14 mar. 1923 i Frederiksberg.
    3. Karl Vilhelm Laurits Barfod blev født 25 dec. 1844 i Næstved; døde 21 jan. 1850 i Næstved.
    4. Petra Laurie Katinka Barfod blev født 30 nov. 1846 i Næstved; døde 7 apr. 1885 i København.
    5. Gustav Oluf Valdemar Barfod blev født 16 apr. 1848 i Næstved; døde 12 mar. 1919 i Diakonnissestiftelsen i København.
    6. 1. Vitta Kristiane Barfod blev født 4 feb. 1850 i Næstved; døde 15 maj 1891 i København.
    7. Katinka Elise Andrea Barfod blev født 30 jun. 1851 i Næstved; døde 5 mar. 1886 i Diakonissestiftelsen.
    8. Nina Vilhelmine Barfod blev født 9 aug. 1853 i Førslev; døde 22 feb. 1929 i Rostrup.


Generation: 3

  1. 4.  Hans Peter BarfoedHans Peter Barfoed blev født 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse); døde 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
    • Referencenummer: XIII,20

    Notater:

    Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

    I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

    Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

    Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

    Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

    Hans blev gift med Marie Catharine Hjort 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt 7 jan. 1777; døde 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema]


  2. 5.  Marie Catharine HjortMarie Catharine Hjort blev født 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt 7 jan. 1777 (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland); døde 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.

    Notater:

    Gift 24/6 1797 på Christianshavn og viet af svogeren pastor Ferslev til Linnerup. Det var betegnende for Marie Catharines karakter, at hun for at drive sine yngre brødre frem havde lært sig både latin og græsk som en student og derved kunne støtte dem i deres studier, "men dog ikke taget skade på sin kvindelighed".
    Maleriet af Marie er muligvis problematisk, da Ove Kann mener at, portrættet skulle vise An(n)e Marie Hof(f)gaard gift med Frederik Matthias Barfred (?). Pr. 20-11 2012 har vi fjernet billedet og lagt det under Barfred.

    Børn:
    1. Christen Hansen Barfoed blev født 23 apr. 1798 i Branderup; blev døbt 23 apr. 1798 i Hjemmedøbt og Branderup Kirke; døde 15 jun. 1868 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt ; blev begravet 22 jun. 1868 i Store Heddinge Kirkegaard.
    2. Hans Christian Theodor Barfoed blev født 7 Okt 1799 i Brænderup; blev døbt 9 Okt 1799 i Hjemmedøbt; døde 4 feb. 1878 i Frederiksberg; blev begravet 8 feb. 1878 i Frederiksberg, Assistens kirkegård.
    3. Magnus Kruse Barfoed blev født 28 jun. 1801 i Branderup; døde 16 sep. 1858 i Arninge.
    4. Christian Severin Barfoed blev født 13 aug. 1804 i Brænderup, Haderslev; døde 23 jan. 1857 i Maribo.
    5. Georg Laurits Barfoed blev født 7 nov. 1805 i Branderup; døde 27 jun. 1888 i København.
    6. dødfødt datter blev født 15 mar. 1810 i Lyngby; døde 15 mar. 1810 i Lyngby.
    7. Poul Frederik Barfod blev født 7 apr. 1811 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev døbt 14 jan. 1811 i Lyngby Kirke, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde 15 jun. 1896 i Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet 20 jun. 1896 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
    8. 2. Peter Marius Barfod blev født 1 maj 1813 i Lyngby ved Grenå; døde 2 sep. 1889.
    9. Dødfødt søn blev født 11 jan. 1816 i Lyngby ved Grenå; døde 11 jan. 1816 i Lyngby ved Grenå.

  3. 6.  Jens Peter Ringsted

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Offentlig ansat

    Notater:

    Jens Peter Ringsted var forvalter vedKunstakademiet.

    Jens blev gift med Inger Tofte Fischer. [Gruppeskema]


  4. 7.  Inger Tofte Fischer
    Børn:
    1. 3. Elisa Catinka Petrea Ringsted blev født 1 okt. 1812 i København; døde 2 feb. 1889.


Generation: 4

  1. 8.  Christen Hansen Barfoed blev født 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt 19 jan. 1730 i Assens kirke (søn af Hans Pedersen og Else Cathrine Barfod); døde aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: XII,18

    Notater:

    Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
    Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
    Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
    Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
    Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
    O, lille søde glut og yndige Christiane.
    Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
    hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
    O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
    I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
    Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
    det viser visselig min Gud og Skabermand.
    I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
    at du og ingen mer skal eje mig med rette,
    så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
    så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
    Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
    Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
    De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
    Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

    Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født 21 jan. 1736; døde 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema]


  2. 9.  Christiane Elisabeth Kruuse blev født 21 jan. 1736 (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen); døde 17 jul. 1777 i Tirstrup.
    Børn:
    1. dødfødt datter blev født 5 apr. 1763 i Skalkendrup præstegård; døde 5 apr. 1763 i Assens.
    2. dødfødt datter blev født 14 feb. 1765 i Skalkendrup præstegård; døde 14 feb. 1765 i Aunslev kirke.
    3. Hans Peter Barfoed blev født 18 mar. 1766 i Sønder Onsild; døde 15 feb. 1769 i Tirstrup.
    4. Else Cathrine Dorthea Barfoed blev født 11 jul. 1768 i Sønder Onsild; døde 7 feb. 1842 i Fakse præstegård.
    5. 4. Hans Peter Barfoed blev født 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

  3. 10.  Jørgen Hansen Hjorth

    Notater:

    Jørgen Hansen Hjorth var major i Københavns borgerbevæbning samt brygger af profession.

    Jørgen blev gift med Dorethea Marie Ørsland. [Gruppeskema]


  4. 11.  Dorethea Marie Ørsland
    Børn:
    1. 5. Marie Catharine Hjort blev født 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt 7 jan. 1777; døde 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.