Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Peter Michael Barfod

Mand 1694 - 1772  (~ 78 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Peter Michael Barfod blev født i 1694 (søn af Hans Pedersen Barfod og Dorthe Frølund); blev begravet den 4 nov. 1772 i København.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Sømand i Flåden (formentlig)
    • Referencenummer: XI,4

    Notater:

    (XI,4) Flyttede åbenbart til København, hvor vi finder ham som pensionist i Hummergaden i Nyboder, da han begravedes den 4/11 1772. Han må derfor have været i Flådens tjeneste, men han havde tilsyneladende ingen arvinger, idet en gammel hofofficiant købmand Frederik Knudsen var hans universalarving ifølge testamente 4/11 1772.


Generation: 2

  1. 2.  Hans Pedersen Barfod blev født i 1665 i Åkirkeby, Bornholm (søn af Peder Larsen/Lauritsen Barfod og Margrethe Andersdatter); døde i Efter 1693.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: X,4

    Notater:

    (X,4) Han stod fadder for sin søsterdatter i 1687 og blev den 4/12 1689 gift med Dorthe Frølund i Nexø. Den 27/9 1693 omtales han i en sag vedr. en hare, som han hævdede at have samlet op som død for at bringe den til amtmanden. Da man ikke kunne bevise andet, blev han frikendt for krybskytteri. Han havde fire børn.

    Hans blev gift med Dorthe Frølund den 4 dec. 1689 i Nexø. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Dorthe Frølund

    Notater:

    Hun fik fire børn.

    Børn:
    1. Peder Hansen Barfod blev født i jan. 1689 i Nexø, Bornholm; døde i Maj 1690 i Nexø, Bornholm; blev begravet den 2 maj 1690 i Nexø.
    2. Boel Hansen Barfod blev født i jan. 1691 i Nexø, Bornholm; døde før 1704.
    3. Margrethe Barfod blev født den 9 apr. 1693 i Nexø, Bornholm ; døde efter ER 1704.
    4. 1. Peter Michael Barfod blev født i 1694; blev begravet den 4 nov. 1772 i København.


Generation: 3

  1. 4.  Peder Larsen/Lauritsen BarfodPeder Larsen/Lauritsen Barfod blev født cirka 1625 i Hesselager, Svendborg (søn af Laurits Clausen Barfod og Mette Nielsdatter); døde den 4 jan. 1679 i Åkirkeby.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Herredsskriver
    • Referencenummer: IX,2

    Notater:

    (IX,2) Født ca. 1625; flyttede til Bornholm, hvor han blev landstingsskriver. Da bornholmerne i 1658 havde befriet øen fra svenskerne, kom han sandsynligvis med som embedsmand i delegationen til København med et brev om det glade budskab fra Bornholm. I hvert tilfælde fik han den 10/8 1659 af kong Frederik III "for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af Kobbegård i Øster Larsker sogn". Han fik yderligere konfirmation på brevet den 19. august 1670 af Christian V og brevet blev atter stadfæstet for hans enke. Kobbegården var med sine 169 tdr. land sognets næststørste gård og til den hørte også en skøn skov og ved Kobbeåen en vandmølle. I.C. Urne, der siden har fortalt om denne tid skriver bl.a.: "Peder Larsen Barfoed, da herværende Lands-Tings-Skriver, boende i Aakirkeby, skal have været dend som med nogle flere bragte sådant første Budskab, eller som blev siden oversendt med Gave-Brevet, underskrevet af samtlige Landets Stænder. Hand blev da fremstillet for det Høy-Kongelige Herskab, som sad til Taffel, hvor da Hands Mayt Kongen, Hendes Mayt Dronningen og Hands Kongelige Høyhed Kron-Printzen, hver skal have af et Sølv-Bægere eller Pocaler beteed den Naade at drikke Bornholms Landskabs Velgaaende. Dernæst skal hannem være bleven given Tilladelse at drikke det Høy-Kongelige Herskabs Sundhed og endelig blev ham foræret alle trende Bægere". Af disse tre bægre skal det ene i dag befinde sig på Nationalmuseet og et på Rosenborg. Imidlertid har Peder Barfoed næppe deltaget i opstanden mod svenskerne, da han ikke forekommer i et eneste dokument herom, og bornholmerne vil ikke rigtigt godkende, at det skulle være Barfoed, som fik bægrene. Ikke destomindre er der næppe anden grund til den store donation til ham end, at netop han skulle have overbragt det glædelige budskab til kongen (Bornholmske Samlinger 1. rk. bd. 12 side 17 ff, M.K. Zahrtmann: "Mænd fra 1658" og 2. rk. bd. 2 Fritze Lindahl: "Om tre forgyldte sølvpokaler" side 49 ff).
    Han fik fire børn.

    I 1600-tallet spredtes slægtens medlemmer over det ganske land. En søn af præsten Laurids Barfod (VIII,3) på Fyn, flyttede således til Bornholm sandsynligvis under et af Christian IV.s sidste regeringsår. Om han håbede at få en mere fredfyldt tilværelse der er det vanskeligt at sige. 1600-tallet var jo i Danmark i høj grad præget af krige. 1611-13 Kalmarkrigen, 1625-29 Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, 1643-45 Torstensonkrigen og så de to Karl Gustavkrige 1657-58 og 1658-60, for så sidst i århundredet at have den skånske krig 1675-79. Ved freden i Roskilde den 26. februar 1658 måtte Frederik III afstå de gamle danske landskaber øst for Sundet: Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm samt fra Norge, Bohuslen, og Tronheim len. Den 8/3 1658 blev den svenske oberstløjtnant Johan Printzensköld udnævnt til landshøvding på Bornholm og kort efter sin ankomst den 29/4 samme år begyndte han en ransagning af øen, der bl.a. skulle fastslå dens skatteevne og mulighederne for at fremskaffe soldater og bådsmænd til flåden. Hans hårdhændede optræden og fremfærd førte imidlertid til et oprør af øens beboere. Printzensköld blev dræbt og Bornholm befriet, hvorefter man sendte en delegation til Frederik III for at give meddelelse om svenskernes fordrivelse.

    Peder blev gift med Margrethe Andersdatter i 1659 i Åkirkeby, Bornholm. Margrethe blev født i 1639 i Bornholm; døde den 1 juli 1712 i Åkirkeby, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Margrethe Andersdatter blev født i 1639 i Bornholm; døde den 1 juli 1712 i Åkirkeby, Bornholm.

    Notater:

    Gift tre gange. Fik fire børn.

    Børn:
    1. Sidsel Pedersdatter Barfod blev født i 1660 i Åkirkeby, Bornholm; døde den 27 jul. 1715 i Rønne, Bornholm.
    2. Mads Pedersen Barfod blev født i 1661 i Åkirkeby, Bornholm.
    3. Anne Pedersdatter Barfod blev født i 1662 i Åkirkeby, Bornholm.
    4. Kirstine Pedersdatter Barfod blev født den 2 juni 1663 i Åkirkeby, Bornholm; døde den 20 sep. 1709 i Nexø, Bornholm; blev begravet den 28 sep. 1709 i Nexø, sammen med en datter.
    5. 2. Hans Pedersen Barfod blev født i 1665 i Åkirkeby, Bornholm; døde i Efter 1693.
    6. Bertha Pedersdatter Barfod blev født i 1667 i Åkirkeby, Bornholm; døde den 25 aug. 1694 i Ibsker, Bornholm.


Generation: 4

  1. 8.  Laurits Clausen BarfodLaurits Clausen Barfod blev født i 1596 i Allerup præstegård (søn af Claus Lauritsen Barfod og Maren Knudsdatter); døde i 1634 i Hesselager; blev begravet i Hesselager kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: VIII,3

    Notater:

    (VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

    DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
    Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
    1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
    1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
    1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
    1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
    1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
    1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
    1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
    1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
    1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
    1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
    1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
    1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
    1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
    1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
    1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

    Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

    Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

    Laurits blev gift med Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Mette Nielsdatter blev født i OKT 1602 i Dalby (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer); blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager.

    Notater:

    Datter af sognepræst i Dalby Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer. Efter Laurids Barfods død giftede hun sig med efterfølgeren Peder Christensen Humble sognepræst til Hesselager, provst i Gudme herred. Hun fik fem børn med Laurids Barfdod (IX,1-5); omtalt i kap. 6 side 53 og kap. 17 side 221.

    Børn:
    1. Edele Barfod blev født i 1624 i Hesselager på Fyn; døde den 9 aug. 1636.
    2. 4. Peder Larsen/Lauritsen Barfod blev født cirka 1625 i Hesselager, Svendborg; døde den 4 jan. 1679 i Åkirkeby.
    3. Valborg Barfod blev født i 1627; døde efter ER 1684.
    4. Barn af ukendt køn blev født efter ER 1627.
    5. Claus Lauritsen Barfod blev født i 1632; døde den 26 dec. 1697 i Fraugde.